Efter flytning

Læge

 

Hovedreglen for at vælge læge er, at du skal bo max 15 km fra ham/hende. Betyder din flytning, at du skal skifte læge, er det gratis i forbindelse med flytningen. På din nye kommunes hjemmeside kan du selv flytte læge eller du kan gøre det via borger.dk. Her kan du også se, hvilke læger, der har åbent for tilgang.


Skat

 

Betyder din flytning, at du skal ændre noget i forhold til din skat, hvilket fxkan være tilfældet ved en skilsmisse, kan du gøre det på skat.dk. Her er en Tast-Selv/Skattemappe, hvor du kan ændre din forskudsopgørelse/ skattekort, udskrive årsopgørelse, finde indkomstoplysninger og

meget mere.

Aflæsning af forbrug

 

Når du flytter, skal du aflæse el, gas, vand og varme og melde flytning til forsyningsvirksomhederne. Samtidig skal du aflæse forbrug og tilmelde din nye adresse hos forsynings- virksomhederne. De skal have tallene senest 5 dage efter, at du er flyttet. Nogle forsyningsselskaber kræver information senest tre hverdage efter, at du er flyttet fra din bolig.

Boligstøtte

 

Flytter du til en lejebolig, har du mulighed for at søge boligstøtte hos din nye kommune. Der er dog forskellige regler for støtten, som afhænger af din boligtype samt din indkomst. Du kan få yderligere information hos den kommune, som din nye bopæl hører under.

 

Du kan få boligstøtte fra den dag, du flytter ind. Dog skal kommunen modtage din ansøgning senest en måned efter indflytningsdagen.

 
Efter flytning