Efter flytning

Post Danmark

 

Det er vigtigt, at du giver Post Danmark besked, når du flytter. Det skal ske senest 5 hverdage, før du ønsker, at eftersendelsen af din post skal træde i kraft. Meld det på ePosthuset online eller det almindelige posthus.

Når du melder flytning til Post Danmark, bliver din brevpost eftersendt til din nye adresse fra første dag. Både ved permanent og midlertidigt adresseskift.

 

Det er gratis at få eftersendt brevpost, og det er samtdig også muligt at få eftersendt aviser, blade og magasiner.

 

Flytter du til udlandet, er det også muligt at få eftersendt brevpost.

ePosthuset

 

Tilmeld dig ePosthuset på www.postdanmark.dk - det er ganske enkelt. Herefter kan du melde din flytning og bestille en flyttemappe online.

Posthuset

 

På posthuset kan du udfylde en flytteblanket med det samme – husk at medbringe legitimation. Du kan samtidig også bede om en flyttemappe.

Flyttemappe

 

Det er stadig muligt at få en flyttemappe med alle de nødvendige blanketter og gratis flyttekort til venner samt familie. Kortene er gratis at sende, hvis de kun omhandler adresseændringen.

Din postkasse

 

Det er vigtigt, at du sætter dit navn på postkassen på din nye bopæl, så snart du er flyttet ind. Ellers har Post Danmark ikke pligt til at aflevere din post.

 

Husk også at fjerne skiltet fra postkassen på din gamle adresse, når du flytter.

 

Har du tilmeldt dig Reklamer Nej tak, Reklamer og gratis aviser – Nej tak, Levering til døren eller Modtagerflex hos Post Danmark, stopper det automatisk, når du skifter til en permanent adresse.

Husk derfor at tilmelde din nye adresse ved Post Danmark.

Efter flytning